Den opmærksomme tilskuer, har allerede lugtet lunten før Gangster Squad overhovedet er kommet i gang – for billedteksten ”Inspired by a true story” er det første der toner frem på skærmen efter Warners logo. At vælge ordet ”Inspired” i stedet for vendingen ”based on” kan jo nemt tolkes i retning af, at filmen indeholder større mængder fiktive elementer, end den indeholder faktuelle og det er præcis hvad den gør. For selvom der både har levet en barsk gangster ved navn Mickey Cohen i Los Angeles og selv om der i denne by i slutningen af 1940erne også var en gruppe politibetjente, der valgte at droppe deres politiskilte i kampen mod den organiserede kriminalitet, så bør filmen på ingen måde ses som et værk, der tilstræber realisme, eller som ukritisk kan benyttes i historieundervisningen.

Virkelighedens Mickey Cohen døde i sin seng i 1976 og lignede mest af alt en fedladen, halvskaldet, sur munk – helt anderledes billede bliver tegnet i Gangster Squad hvor Cohen muskuløst spilles med karikeret, dæmonisk nærvær af Sean Penn. Hvordan denne figur forlader filmen, skal naturligvis ikke afsløres i dette forum, men det er bestemt ikke nær så kedeligt som i virkelighedens sygeseng.

Selv om Gangster Squad muligvis mangler realisme, så byder den til gengæld på gangsteraction for fuld udblæsning, for det går bestemt ikke stille for sig, når gangsterpatruljen først begynder at slå til mod L.A’s betændte underverden. Forvent derfor at alle klicheerne bliver støvet af i løbet af de to timers spilletid fra tommyguns over bløde hatte til store, klassiske amerikanerbiler med bløde kurver og kvinders kjoler, der er slidset så langt op af låret, at man næsten mister pusten.

Læg dertil en visuel skildring af L.A. i slut-fyrrene der er utrolig flot at se på. Fra de regnvåde gader på Sunset, hvor overdådige natklubbers skilte byder filmens karakterer og dermed også seeren indenfor, til de neonomsvungne dragefigurer i Chinatown, osv, osv. Filmens billedside skummer over som god champagne der hældes lidt for hurtigt op i et glas og filmen kan derfor sagtens nydes, som et svendestykke i hvordan man glamourøst iscenesætter en svunden tid, så den både forekommer som nostalgisk tillokkende og overordentlig farlig på en og samme gang.

I instruktørstolen finder vi Ruben Fleischer, der i 2009 instruerede den helt igennem fabelagtige Zombieland og som med Gangster Squad viser, at han også har virkligt godt fat om denne genre.

Filmen har på overfladen mange fællestræk med Brian DePalmas The Untouchables og Curtis Hansons LA Confidential, i og med at den skildrer en eliteenhed i politiet, der under ledelse af en stærk central figur bliver sat til at fange en berygtet og magtfuld maffioso og idet den også skildrer den udbredte korruption i politistyrken som eksisterede i 1949. Gangster Squad er dog en film, der er langt mere fokuseret på at underholde sin tilskuer, end den er på at give seeren et reelt indblik i kampen mod den organiserede kriminalitet i denne periode.

Ud over de mange fantastiske gengivelser af L.A’s natteliv, store Hollywoodpalæer, det rolige hverdagsliv og mange andre forskellige indtryk, byder Gangster Squad også på nogle virkeligt udpenslede og voldsomme voldsscener. Der burde altså være nok bloddryppende action, til at tilfredsstille de, der har løst deres biografbillet i forventning om at se dette.

I denne sammenhæng kan det som et kuriosum nævnes at før filmen overhovedet havde fået premiere, var en af dens dens voldsomme scener allerede blevet fjernet fra såvel trailer som fra selve hovedfilmen. Det handlede om den scene hvor Cohens håndlangere åbner ild mod en biografsal fyldt med mennesker – heriblandt vore samling af helte. Denne scene var, i følge flere kilder nå nettet, tænkt som filmens egentlige klimaks, men måtte skydes om i andre omgivelser. Virkelighedens såkaldte ”Batman-skyderi” i Aurora, Colorado i 2012, satte nemlig en stopper for denne scene, da både Warner og filmskaberne bag indså at denne scene måske var lidt for tæt på en aktuel virkelighed.

Samtidig disker filmen, vanen tro, også op med en romance, hvor en af de unge betjente fra enheden indleder et potentielt meget farligt forhold til Cohens elskerinde. Dertil kommer at vi også får et intimt indblik i den udpegede leder af betjentenes forhold til sin gravide hustru – et forhold, der står som en skærende kontrast til mandens blodige hverdag. Disse fortællemæssige tråde vil sikkert appellere til alle de, der mener at en ordentlig film også skal indeholde noget romantik, så det hele ikke ender i kynisk vold.

Filmen bliver til syvende og sidst kulørt underholdning af bedste skuffe. En film der sikkert vil ramme et bredt publikum, da den – selv om det er en gangsterfilm i helt traditionel forstand – er en velspillet, velfortalt og umådelig lækker film at skue. Søger man derfor en film, der fortreinsvis har det formål at underholde sin seer, så burde Gangster Squad bestemt indgå i overvejelserne.