Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Bait (93 min.) Købsfilm / Nordisk Film
Anmeldt 15/1 2013, 20:19 af Torben Rølmer Bille

Supermarkedshajer


Supermarkedshajer

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Synopsen af den australske film Bait lyder som en b-filmsfans våde drøm: for den lover seeren en tsunami, der oversvømmer et supermarked og som om det ikke er nok, bringer vandmasserne en flok meget sultne dræberhajer med sig! Dette scenarie får alle, der besidder blot et minimum af fantasi, til at forestille sig alskens drabelige scenarier og det er også hvad man får.

Har man dog, som denne anmelder, tillige forestillet sig, at filmen takket være sit noget bizarre setup ville have en meget letbenet, måske nærmest humoristisk tilgang til sit materiale (tænk blot: Snakes on a Plane, Black Sheep eller lignende) skal man dog tro om igen – for selv om filmen byder på flere scener, der er lettere komiske, er den grundlæggende tone i filmen overordnet alvorlig. Da filmen er en italiensk-tysk-australsk co-produktion kan man postulere at det er derfor den store portion humor udebliver?

Uanset hvilke fordomme man kunne have om nationaliteter og deres sans for komik, eller b-film generelt, så er Bait stadig en underholdende gang vandplaskeri. Effekterne er hæderlige, selv om enkelte af de computergenererede scenerier virker endog meget billige. Især i filmens ”spektakulære” afslutning hvor kameraet trækker sig væk fra gruppen af overlevende og viser seeren de massive ødelæggelser som vandmasserne har bragt med sig, bliver lag-på-lag effekterne endog meget tydelige.

Det er også ret tydeligt at se, at filmen er tænkt til 3D i biograferne, da der er mange scener som synes bevidst tænkt på denne måde: ting som slynges mod seeren, hænder der rækkes mod kameraet osv, osv. Den danske BluRay giver dog ikke seere med det rette udstyr i hjemmet mulighed for at opleve dette, da den ikke er udsendt i en 3D version.

Som alle ved, er der dog hverken brug for 3D eller for den sags skyld overbevisende effekter i en b-film, så længe der er hajer, der konstant forsøger at få fat i de skræmte, våde mennesker, der desperat kravler rundt på hylderne i et oversvømmet stormagasin. Selv om filmen ret beset kun byder på to sultne Great Whites og to primære locations: selve supermarkedet og en oversvømmet P-kælder, så lykkes det stadig filmmagerne at gøre det underholdende.

Som det nærmest er regelen i denne type katastrofefilm, er der naturligvis også indlagt dramatiske elementer i forhold til mennesker der kæmper for overlevelse. Helt klassisk følger vi derfor kæresteparret der er gledet fra hinanden, politimanden og et par forbrydere, der forsøgte at røve supermarkedet idet vandmasserne ramte og flere selviske personer, der er villig til at ofre andre for deres egen overlevelse. Det er dog ikke dette drama, der driver filmen frem, det er derimod forhåbningen om at se folk der bliver ædt af hajer eller som drukner i forsøget på at overleve. Disse ønsker indfrier filmen.

Der er sikkert mange dyrerettighedsforkæmpere, der til stadighed bliver vældigt irriteret over denne type film, da den endnu engang spiller på den ganske irrationelle frygt som vi seere har over at blive spist af hajer. En frygt Spielberg for alvor satte i gang i 1975. De, der interesserer sig for disse prægtige dyr, vil vide at frygten for hajangreb er stærkt overdreven, alligevel er der nu noget formidabelt over at se dette rovdyr angribe også selv om det kun er lavet af gummi og jern. Heldigvis er ikke alle filmens effekter skabt med CGI, der er også blevet plads til nogle virkelig gode animatroniske hajhoveder, der snapper og bider efter filmens øvrige medvirkende så godt som de nu kan.

At der har været hele 6 forfattere med til at skrive filmen er ikke nødvendigvis en fordel, heller ikke selv om en af disse er selveste Russel Mulchay, der stod bag Highlander. Man må nemlig huske på, at selvsamme Mulchay også stod bag Highlander 2! Bait er bestemt ikke et mesterværk, men den er ej heller så stor en filmisk lort som Highlander 2. De mange forfattere har sikkert bare sørget for at alle klicheerne blev husket, for de er lige så tydeligt til stede som hajerne.

Så alle de, der blot vil underholdes uden at behøve at tænke alt for meget og som samtidig holder af b-genrefilm, er Bait et okay bud på halvanden times tømmermændsunderholdning. Så tippet er herfra er: skru forventningerne ned og tag nu endelig ikke Bait for mere end hvad den giver sig ud for.


Forrige anmeldelse
« Moonrise Kingdom «
Næste anmeldelse
» Gangster Squad »


Filmanmeldelser