Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




War of the Dead (86 min.) Købsfilm / Scanbox
Anmeldt 12/9 2012, 09:34 af Torben Rølmer Bille

Hvad Finmarken gemte


Hvad Finmarken gemte

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Nazizombier har fået en renæssance. For blot et par år siden kunne antallet af film med nazizombier tælles på en hånd, men film som bl.a Død Sne har skabt en grobund for at kombinationen nationalsocialisme og zombier trives, især i et mediemarked, der synes at hylde zombier mere end nogensinde før. Derfor har vi i de senere år set film som Outpost og Blood Creek, som begge er at finde i kapellets dystre, mørke hvælvede gange. Det virker da også ganske oplagt at skabe et fiktivt hybridmonster, der ikke alene er udød, men tillige er nazi, for på den måde at tilføre zombien nogle værdier, der i forvejen er blevet et nærmest klassisk fjendebillede fra Hollywood.

War of the Dead hed oprindeligt Stone’s War men titlen blev ændret efter et forslag der kom fra Marvels godfather Stan Lee. De nærmere omstændigheder omkring denne ændring af titel fortaber sig dog i internettets tåger og War of the Dead har ikke meget med Marvels farvestrålende superhelteunivers at gøre. Filmen er derimod en stemningsfyldt, vellavet og velspillet zombie-actionfilm, der i store træk giver seeren præcis det, man kan forvente, når man sætter en film med en sådan titel i sin afspiller.

I starten af 2. Verdenskrig er en lille deling amerikanske soldater på hemmelig mission i Finland. På grænsen mellem Rusland og Finland har de fået til opgave at lokalisere og tilintetgøre en svært opdækket tysk bunker midt i ødemarken. Amerikanerne er dog ikke alene, for de får hjælp fra en deling finske soldater, der er med på en ”need-to-know basis”, som det hedder sig. (Det forekommer lidt mærkeligt at amerikanerne på dette tidspunkt i krigen skulle gå i fælles front med finnerne, der var allierede med Aksemagterne – men nu er dette her jo ikke et forsøg på at skildre virkeligheden). Den amerikanske delingsleder er blevet briefet på forhånd om indholdet af bunkeren, for det er nemlig her, som seeren oplever i filmens meget dystre åbningsscene, at nazisterne forsøger at skabe supersoldater, ved at operere på krigsfanger eller reanimere de døde.

Undervejs på deres mission støder delingen, der nu er blevet voldsomt decimeret i mødet med den overnaturlige fjende, på en ung russisk soldat, der kender området de befinder sig i og som de derfor modvilligt lader komme med på missionen. Ikke alene er russeren handlekraftig, men han viser sig også at være meget nyttig i forhold til at fuldføre den meget vanskelige mission, holdet er blevet sat til at løse.

I filmens ekstramateriale, der udelukkende består af en 15 min. lang ”making-of..” film, fortæller den meget energiske instruktør, Marko Mäkilaakso, at filmen ikke kun er en zombiefilm, men at der naturligvis også er gemt en masse hints til en noget dybere læsning af filmen – en læsning der går længere end en diskussion om, hvor fedt det ser ud når brændende nazizombier bliver skudt. Man har dog ikke nødig at have en PhD grad i zombilogi for at regne ud at filmen naturligvis adresserer det ganske anspændte forhold mellem Finland og Rusland, samtidig med at den også, i en enkelt scene, adresserer de overgreb, der fandt sted i Karlien.

Der er dog ingen grund til at frygte, at War of the Dead er en film der dvæler ved symbolske eller geopolitiske forhold, for filmen er en både underholdende og vellavet zombiefilm. Zombierne er fedt lavet, uniformer og materiel på begge sider af fronten er (modsat plottet) gengivet med ganske stor sans for historisk akkuratesse og endelig så er det en sand fornøjelse at se, at der for en gang skyld er gjort noget ud af skuespillet. For selv om der er visse (amerikanske) røster på IMDB, der har klaget over, at der er flere af skuespillerne, der taler et meget gebrokkent engelsk, så ændrer det ikke ved det faktum, at det på den måde bliver nemt for seeren at se forskel på hhv. de amerikanske og de finske soldater.

Det bør også nævnes at filmen er den dyreste film til dato fra Litauen. Til gengæld er det også den eneste film, som undertegnede har set fra Litauen og det forekommer som et både godt og modigt valg at landets dyreste film er en historie fyldt med nazizombier. Det er sikkert til at forsvare, hvis man forsøger at tænke som en filmproducent, men fedt er det uanset hvad. Man kan så bare ønske, at når Danmarks dyreste film engang skal laves, at den så også vil blive fyldt med nazizombier.

Synes du, at zombefilm er fjollede eller insisterer du på at krigsfilm skal være historisk præcise, så er dette bestemt ikke en film for dig, men har du i stedet lyst til en ganske vellavet, uforpligtende underholdende og spændende zombiefilm, så giv endelig War of the Dead et forsøg og ignorér den lave score den har fået på IMDB, for den har filmen så afgjort ikke fortjent.


Forrige anmeldelse
« Night of the Living Dead 3D «
Næste anmeldelse
» Moonrise Kingdom »


Filmanmeldelser