Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Hunger (101 min.) Købsfilm / Another World Entertainment
Anmeldt 3/9 2012, 21:46 af Torben Rølmer Bille

Så snup en Snickers…


Så snup en Snickers…

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Man skal passe på ikke at forveksle gyserfilmen Hunger med Henning Carlsens filmatisering af Hamsuns Sult, Tony Scotts vampyrfabel The Hunger eller fængselsdramaet Hunger fra 2008, men til trods for det komplette fravær af vampyrer, så berører independent produktionen fra 2009 som sine navnefæller både eksistentialistiske spørgsmål og benytter en samling indespærrede hovedpersoner som omdrejningspunkt.

Filmen starter in medias res, med en samling karakterer der alle sammen vågner i en mørklagt grotte. De har alle erindringen om at være i færd med et eller andet gøremål og det næste de husker er så at vågne op på et koldt, fugtigt stengulv. Mens de roder rundt i mørket, klippes der til en anden figur, der sidder og betragter de tilfangetagne på monitorer. Han fører tilsyneladende en logbog over deres gøren og laden, som var de hans forsøgsdyr.

Pludselig tændes der lysstofrør og de fem fanger, tre mænd og to kvinder, opdager et mærkværdigt ur på væggen i grotten. Det tæller langsomt frem, et hak for hver dag der går. De finder også tre store olietønder fyldt med vand, samt en lav, tilmuret dør. Der bliver ivrigt diskuteret hvem der mon har fanget dem, hvad de måske har til fælles og især hvordan de bærer sig ad med at slippe fri fra deres ufrivillige fængsel.

På sæt og vis har Hunger mange fællestræk med film som Cube-serien eller Killing Room, idet seeren bliver den der skal forsøge at gætte hvad årsagen til disse folks dystre skæbne mon kan være. I Hungers tilfælde afslører titlen måske for meget, for det handler naturligvis om – og nu kommer der en klar spoiler indtil afsnittet her slutter: hvor mange dage går der mon, før de indespærrede, meget sultne folk begynder at slå hinanden ihjel, så de selv kan overleve? Man kan naturligvis også selv gætte på, hvem det er der først bryder sammen og hvad der kan ligge til grund for dette ganske grusomme eksperiment.

De medvirkende spiller faktisk ganske hæderligt og er overbevisende, selv om de ret beset ikke har fået ret meget at arbejde med. De fem repræsenterer alle stereotyper, der kan sørge for at dramaet i hulen udvikler sig interessant. Til gengæld er det ganske svært at abstrahere fra at hulen som de er placeret i ikke er papmache, eller en anden form for kulisse, for det ligner det virkeligt! Når rammerne omkring fortællingen på den måde ophører med at være overbevisende, så er det også ganske svært at tage resten alvorligt.

Et andet problem filmen har, er at kendere af genrefilm næsten fra første scene har gættet sig til hvem af blandt de medvirkende som ender som filmens ”final girl” for nu at bruge Carol Clovers term, selv om dette langt fra er en traditionel slasherfilm. Det som imidlertid er interessant ved Hunger er hvordan man med forholdsvis enkle midler, kan skabe en horrorfilm, der forsøger at vise at vor mest dybtliggende tabuer nemt kan blive til praksis, hvis vi pludselig sættes i situationer hvor overlevelse kommer i højsædet og respekt for liv og hinanden derfor må vige.

Skildringen af transformationen af vore hovedpersoner fra flokdyr til individer, der vil gå endog meget langt i forsøget på selvopretholdelse, fungerer overraskende fint og det er nok også Hungers største force. Den var en af de otte film som blev lavet i et samarbejde mellem det hæderkronede amerikanske genreblad Fangoria, videokæden Blockbuster og distributionsselskabet Lightening Media. De øvrige syv film, kan man danne sig et indtryk af her, på Fangorias hjemmeside.

Hunger er en lavbudgetshorrorfilm, der indfrier sin præmis og selv om grundideen er tankevækkende, så er det også en film der hurtigt er glemt igen, især i lyset af at der findes utallige horrorfilm om tortur og indespærring, som er langt mere interessante og overraskende end det er tilfældet her. Det lyder måske en anelse sygt, at man frivilligt leder efter gode film om tortur og indespærring, men når alt kommer til alt, må man jo gå ud fra at der ikke i nogle af disse film er folk der har lidt overlast. De medvirkende har sikkert haft forholdsvis nemt ved at snuppe sig et mellemmåltid, hvis de blev sultne under optagelserne.


Forrige anmeldelse
« Hvidstengruppen «
Næste anmeldelse
» Enter the Void »


Filmanmeldelser