Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Street Kings 2 (89 min.) Købsfilm / SF Film
Anmeldt 21/7 2012, 10:58 af Torben Rølmer Bille

Korrupte strømere


Korrupte strømere

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Man skal indimellem være varsom med fortsættelser. For selv om filmen Street Kings, muligvis hverken var banebrydende, nyskabende eller sensationel, så bød den både på god dialog takket være bl.a. James Elroy & Kurt Wimmers manuskriptarbejde og en række skuespillere der, foruden den altid blanke Keanu Reeves, hævede filmens niveau et pænt stykke over det jævne, men selv om Street Kings 2 deler den første films titel, er der dog længere mellem kvalitetsmarkørerne og snapsene, både hvad angår manuskriptet og de medvirkendes skuespillertalenter.

Ray Liotta spiller detektiven Marty, der må se at hans kollegaer i korpset en efter en dræbes af en hætteklædt selvtægtsmand, der tilsyneladende ikke skyr nogle midler for at få betjentene ned med nakken. Politikommissæren beslutter at Marty skal have en ny makker, grønskollingen Dan Sullivan, der indledningsvis har ganske svært ved at håndtere den ældre detektivs arbejde. Så umiddelbart deler toeren, den første films koncept med at indlemme en ung politimand i den verden som de mere erfarne strømere befinder sig i på godt og ikke mindst ondt.

Det viser sig da de dykker ned i sagen, at de dræbte betjente muligvis ikke kun havde en fælles fortid men også havde svært ved at leve op til det pletfrie renommé som ellers bør være kendetegnende for politimænd. Der er endda flere ting der synes at pege i retning af at det ikke kun er et spørgsmål om at være korrupte, men at morderen måske ligefrem skal findes i afdelingens egne rækker.

Ovennævnte plot er sikkert et som de fleste fans af politifilm og politiserier vil kende til hudløshed og Street Kings 2 føjer ikke noget nævneværdigt nyt til listen af fortællinger, der før har beskæftiget sig med politikorruption. Det er en variation over et tema og en film, der også forsøger at vise nogle af de gråzoner der eksisterer mellem lov og lovløshed, selv om filmens primære formål er at skabe et helt klassisk politidrama.

Filmen virker, til trods for at den foregår i samtiden mærkeligt anakronistisk. Dette oplever man hvis man ser på mange af de locations som filmen benytter sig af: fra det faldefærdige teater i filmens åbningssekvens, den antikke radio på et kontor, adskillige art-nouveau interiører og eksteriører - for da slet ikke at tale om den smukke natklubsangerinde der optræder cirka halvvejs i filmen. Hun står helt klassisk og synger en jazzstandard iført en hvid kjole i bedste Billie Holliday stil. Alt dette synes at være hevet ud af 30erne, men disse elementer står i kras kontrast til mobiltelefoner, neonoplyste massageklinikker, halvautomatiske skydevåben fra nutiden og den klassiske, sorte Ford Mustang fra 60erne, som vor unge detektiv kører rundt i.

Disse valg skaber både en ganske interessant stil, men samtidig efterlader det også et lettere rodet indtryk på seeren. Er det vitterligt et realistisk, grynet portræt af Detroit, som videregives? Filmens undertitel Motor City virker også ganske malplaceret, for selv om der i sagens natur er biler med i filmen og selv om mange oplyste seere godt ved at Detroit førhen var det sted i USA, hvor der blev produceret flest biler, er bilindustrien ikke noget der nævnes med et eneste ord i løbet af handlingen.

Summa sumarum, så er Street Kings 2 værd at se hvis man kan lide Ray Liotta, for selv om han er blevet tydeligt ældre, så får han lov til at gøre det han er god til – at være helt afdæmpet og charmerende det ene øjeblik, for så at gå helt amok i næste nu og med et vanvittigt kokainblik trække sin tjenestepistol og intimidere karaktererne omkring ham. Det er set før, men han er nu så god til det.

Selv om filmen nemt overgås af velproducerede politifilm, der ulig Street Kings 2 hæver sig over mængden, så spilder den heller ikke seerens tid. Den fortæller sin historie lige efter bogen, leverer en definitiv, tilfredsstillende slutning, der ikke kun lukker fortællingen fint, men som også adresserer filmens overordnede tema: lovens ord sat overfor hvad der moralsk er det rigtige at gøre, men det ændrer ikke ved at den er ganske ujævnt fortalt og lidt for nemt genanvender mange af de klicheer vi kender fra andre, bedre film.


Forrige anmeldelse
« Switch «
Næste anmeldelse
» The Grey »


Filmanmeldelser