Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Make out with violence (105 min.) Købsfilm / Another World Entertainment
Anmeldt 5/7 2012, 21:17 af Torben Rølmer Bille

Slackerzombie


Slackerzombie

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Ovenover filmens titel på coveret til DVDen af Make out with violence skrivers der: “This year’s rom-zom-com”. Et salgsargument, der bestemt kan sættes spørgsmålstegn ved. For ”Rom-zom-com” er en forkortelse for betegnelsen ”Romatic Zombie Comedy” og selv om teenagekærlighed og skrøbelige forhold er en del af filmen er den hverken fra i år (faktisk blev den til i perioden 2004-2008), der er kun en enkelt zombie med og så er filmen bestemt ikke en komedie. Hvis den er, har nærværende anmelder i så fald totalt mistet sin humoristiske sans undervejs.

Til gengæld er filmen en vaskeægte indiefilm med alt hvad dertil hører. Der bydes på lange, træge indstillinger af folk, der ser længselsfuldt ud af billedrammen. En masse hip underlægningsmusik, som man med garanti aldrig har hørt før (med mindre man har en lige så moderigtig frisure som de unge medvirkende) og så er der ofte lange pauser mellem de enkelte stykker dialog. Filmen gennemsyres af en melankolsk grundtone, der primært synes at sige: ”se jeg er en kunstfilm - kan du stave weltschmertz?”. Det til trods er Make Out with Violence faktisk en både seværdig og ganske interessant film – man skal bare ikke forvente sig en RomZomCom eller for den sags skyld en film, der byder på horder af udøde eller udpenslede splattersekvenser.

Filmen handler om tre brødre. Der er tvillingerne Patrick og Carol og efternøleren Beetle. Sidstnævnte fungerer i øvrigt ligeledes som filmens gennemgående fortæller. Nogle kan måske undre sig den ene broders noget feminine navn, men det skyldes at forældrene troede at de ventede sig henholdsvis en dreng og en pige. Beetle fortæller seeren historien om en skæbnesvanger sommer, der med et ændrede alle drengenes liv.

Før sommerferien forsvandt Wendy- Hun var en smuk, ung populær pige som Patrick var ekstremt forgabt i, men som hellere ville hænge ud med den triste Brian. Da Wendy har været forsvundet i rum tid, beslutter hendes forældre at holde en minehøjtidelighed for pigen, da de mener hun må være død. Det forholder sig dog ikke helt således, for under en lang tur i landskabet finder Beetle og hans bror Wendy bundet til et træ langt ude i skoven. Wendy er ikke Wendy længere. Hun er en levende død og i stedet for at forsøge at pløkke hovedet af hende, som man jo ellers har for vane at gøre med zombier, tager brødrene hende med hjem og gemmer Wendy i vennen Rodys hus. De har nemlig lovet Rody at passe huset sommeren over mens ejerne er bortrejst.

Selv om Wendy er alt andet end levende, beslutter de tre at lade fundet af hende være en hemmelighed for omverdenen – en beslutning, der sætter deres venskab på en hård prøve. Patrick er stadig vild med Wendy og nu da hun ikke er i live længere har han måske en reel chance for at få deres forhold til at fungere. Noget som de andre brødre tøvende accepterer, men har endog meget svært ved at forstå. Patrick forsøger at pleje Wendy efter bedste evne, fodre hende, bade hende, smøre creme på hendes liggesår - mens Carol heller ikke gør tingene nemmere for de tre idet han forsøger at blive mere end blot gode venner med Wendys bedste veninde, den aparte Addy.

Som måske kan anes i ovenstående handlingsreferat er det en film om teenagekærlighed, tilsat moralske dilemmaer og ikke mindst en pige, der er en vandrende død, uden seeren nogensinde får en forklaring på hvordan hun er endt sådan. Wendy er blevet til en zombie. Punktum. Fokus er ikke på den udøde, men på teenagernes dilemmaer, indbyrdes forhold og ofte skrøbelige, kunstneriske sind. Selv om filmens karakterer spilles af amatører, så gør de det faktisk ganske overbevisende – for dialogen føles frisk, befriende klichéløs og så er det faktisk ganske svært ikke at blive draget af denne ganske mærkværdige fortællings zen-agtige udvikling.

Make out with violence byder foruden selve filmen på en ganske lang “making-of” dokumentar, der fortæller om det kunstnerkollektiv, der står bag filmen. Det viser sig at folkene bag filmen tidligere har lavet en masse kunstfilm, musik og performanceprojekter sammen, hvilket måske kan være noget af forklaringen på at filmens indbyrdes kemi fungerer. Dertil kommer at det har været en ganske hård proces at få lavet filmen, for det har som nævnt indledningsvis taget hele fire år at få alle scenerne i kassen, men det er ikke noget man oplever, når man ser filmen.

Make out with violence er ikke en film, som zombiefans vil kaste sig frådende over, men holder man af skæve ungdomsfilm (som eksempelvis de langt mere interessante Slackers eller Kids) så vil man sikkert føle sig i godt selskab, det kræver dog, at man er ganske tålmodig og ikke har noget mod scener der indimellem kan virke lidt for fortænkte og som synes at gå imod filmens ønske om at virke realistisk.


Forrige anmeldelse
« Ice Age 4 – på gyngende grun... «
Næste anmeldelse
» The Amazing Spiderman »


Filmanmeldelser