Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




J. Edgar (137 min.) Købsfilm / Warner
Anmeldt 3/6 2012, 10:10 af Mette Krucov Rieks

J. Edgar Hoover – en mand omgivet af mystik


J. Edgar Hoover – en mand omgivet af mystik

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Tony Blair, Marilyn Monroe, John Lennon og Margaret Thatcher.

Dette er navnene på en lille håndfuld af nogle af det 20. århundredes mest betydningsfulde mennesker inden for deres felt. Men det er også navnene på fire personer, som danner rammen om en stribe portrætfilm, der er produceret i Hollywood gennem de seneste 10 år. Clint Eastwoods film J. Edgar er endnu én i rækken, hvor Leonardo DiCaprio spiller den legendariske FBI–fader, John Edgar Hoover.

10. maj 1924. Den kun 29-årige Hoover tildeles stillingen som fungerende chef for FBI af justitsminister Harlan F. Stone, og ved slutningen af året besidder han den magtfulde chefstilling. Blandt de mange positive meritter, Hoover udførte i sine 48 år ved magten, bør nævnes åbningen af det tekniske laboratorium, som står for de kriminaltekniske undersøgelser, og som stadig er gældende for FBI i dag. Derudover formåede han at rette op på mange af den forrige administrations problematiske arbejdsmetoder og blakkede ry. Men Hoover var ikke blot personen, der fik styr på FBI og gjorde bureauet til dét, som det er i dag. Han var og er stadig indhyllet i et slør af mystik, hvor politibetjente, historikere og andre interesserede stadig stiller spørgsmålstegn ved de suspekte overvågningsmetoder samt forholdet til hans mor og hans næstkommanderende, Clyde Tolson.

I en artikel til The New York Times i forbindelse med biografpremieren på J. Edgar udtalte Leonardo DiCaprio, at han ofte fængsles af og derfor vælger at sige ja til film, hvor han ikke umiddelbart kan definere den pågældende karakter, og hvor der er en vis grad af mystik omkring den. Ordet mystik er blot ét af mange ord, der ofte sættes i forbindelse med den magtfulde og omstridte FBI–skaber, J. Edgar Hoover. Det meste af filmen og særligt den første time handler netop om, hvordan han kommer til magten i FBI, og hvordan han over tid får beføjelser til at ændre bureauets tvivlsomme arbejdsmetoder. Men magten og frygten for både inden- og udenrigstrusler går ham til hovedet, og som seer er man vidne til, hvordan han via suspekte overvågningsmetoder indsamler information, der kan bruges mod ikke blot den almindelige kriminelle, men også prominente navne som præsidentfrue Roosevelt, Præsident Kennedy og Martin Luther King.

Det er ifølge holdet bag produktion filmens intention at vise flere sider af J. Edgar Hoover, end blot den person, der gjorde FBI til det verdenskendte bureau, det er i dag. Instruktør Clint Eastwood og manuskriptforfatter Dustin Lance Black har derfor valgt ikke kun at fokusere på Hoovers vej op ad FBI–stigen, men også på forholdene til henholdsvis hans dominerende mor, der har store krav til Hoover, allerede inden han har forladt tremmesengen, hans personlige sekretær, Hellen Gandy, samt vicedirektør og nærmeste ven Clyde Tolson. Mest vægt lægges på de relationer, han skaber til sidstnævnte. Relationer, som af mange betegnes homoseksuelle, hvilket dog ikke er bevist. Clint Eastwood portrætterer generelt dette særlige forhold på subtil vis gennem skjulte blikke og en undertrykt længsel, men fordi det aldrig er bevist, at Hoover og Tolson har haft et seksuelt forhold, er det ærgerligt, at denne tilgang til deres forhold ikke er gennemgående i helt filmen.

J. Edgar er rent teknisk og billedligt en flot film, hvor særligt Clint Eastwoods leg med farver er interessante, og derudover er det spændende at få fortalt historien om personen, der er en del af forklaringen til, at vi i en serie som CSI kan se – om end en anelse Hollywoodificeret – hvordan kriminalteknikere arbejder. Det er også en film, der portrættere en J. Edgar Hoover med mange forskellige facetter, som man et øjeblik hader for det næste øjeblik at fatte stor sympati for ham. Men fordi instruktør Clint Eastwood og manuskriptforfatter Dustin Lance Black ikke formår at samle Hoover til et helt menneske, fremstår både filmen og personen J. Edgar desværre til tider fragmenteret og usammenhængende.

Ekstra materiale:
Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at BlueRay– og DVD–udgaven af diverse film indeholder nogle minutters – eller timers – ekstramateriale, hvor man oftest får lov til at komme med om bag kameraet. BlueRay–versionen af J. Edgar, som Warner Bros. Entertainment har stillet til Kulturkapellets rådighed, tilbyder seeren 15 minutter i selskab med filmens skuespillere, producer, manuskriptforfatter og instruktør, hvor de fortæller om filmen, hvem J. Edgar Hoover var som person og embedsmand, samt hvilke udfordringer de mødte ved at indspille en portrætfilm om end mand, der var omgivet af megen mystik.


Forrige anmeldelse
« Prometheus «
Næste anmeldelse
» Dream House »


Filmanmeldelser