Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Another Earth (89 min.) Købsfilm / SF Film
Anmeldt 13/4 2012, 09:01 af Kim Toft Hansen

Filmens rumetik, rummets filmetik


Filmens rumetik, rummets filmetik

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Den amerikanske Sundance Film Festival er blevet til et centralt omdrejningspunkt for den skæve side af amerikansk filmkultur. Hvor Oscar-uddelingen er udtrykket for den kommercielle front, så er Sundance – siden stiftelsen i 1973 – blevet til en festival for film, der vil noget andet. Den fokuserer hovedsageligt på indiefilm, der netop forsøger at adskille sig fra den etablerede mængde. Teknisk, fortællemæssigt eller tematisk. Derfor får festivalens vindere også en vis international opmærksomhed på linje med filmpriser uddelt i Cannes og Berlin. Det gælder også Mike Cahills flotte film Another Earth, der sidste år tog to Sundance-priser med hjem. Den er netop udkommet på dansk dvd.

En ny planet opdages faretruende tæt på Jorden med store, lokale konsekvenser for enkelte personer i og omkring en mindre by. Lyder det bekendt? Ja, måske lyder det en smule som Lars von Triers Melancholia (2011). Der er også temmelig mange lighedstræk mellem de to film, men eftersom de har været undervejs gennem produktion præcis samtidig, så må det antages at være et rendyrket tilfælde. Det er dog slående, at to film med tema og fortælling så tæt på hinanden indspilles samtidig (det kan man jo så tænke lidt over). Den billedlige kobling mellem visuel poesi og krads realisme er endnu et fællestræk mellem de to film. Det gør ikke Another Earth uinteressant. Det placerer snarere filmen i den cinematiske superliga.

Da den nye planet opdages tæt på jorden, er teenageren Rhoda på vej hjem fra en afslutningsfest på sit gymnasium. Hun har fået flotte karakterer, og har brolagt vejen direkte ind i en fin karriere. Overmodig sætter hun sig ind i bilen efter for meget alkohol, og falder – som den astronomiinteresserede kvinde, hun er – i stimer over den nye blå planet på himlen. Derfor kører hun frontalt ind i en anden bil og dræber en lille dreng, en gravid kvinde og kvæster familiens mand. Hun idømmes fire års fængsel for forseelsen og kommer ud som en ex-con uden fremtid. Derfor opsøger hun manden i familien, men mødet udvikler sig ikke, som hun havde ventet. Samtidig får forskere kontakt til liv på den nye planet.

På samme måde som Melancholia udnytter Another Earth det store fund til at fortælle om noget nært, noget socialt. En menneskelig historie udfolder sig, mens vi følger udviklingen omkring den nye planet. Livet, der minder mistænkeligt meget om vores. Hovedfokus ligger på Rhoda og mødet med professoren Burroughs, der efter ulykken ikke kan tænke i længere tid ad gangen. Dette møde samt de spørgsmål, som man stiller sig selv i mødet med så store astronomiske udviklinger, sætter gang i en filosofisk etik, der kommer til at fylde en del. Det bliver aldrig hverken tungt eller slet og ret filosofisk. Det bliver snarere metafysisk: Mødet i verdensrummet stiller svære spørgsmål til vores egen lille, lokale eksistens.

Another Earth er fantastisk flot i dens visuelle komposition. Fortællingen er rolig, langsom og den tager sig tid til at lade karaktererne fylde, men det er hovedsageligt gennem sin visuelle stil, at filmen fortæller om karaktererne. Det er krævende, fordi det meste skal siges uden ord. Visuel poesi og filosofi. Mange billeder kobler alene stort og småt: Rhoda, der nedtrykt går med den blå planet i baggrunden; Burroughs forfaldne hus med verdensrummet krængende ind over. Skuespilleren Brit Marling, der har været manuskriptforfatter sammen med instruktøren Mike Cahill, spiller hovedrollen som Rhoda med en fylde og en teknisk arrogance, der næsten får William Mapother til at blegne som Burroughs - men også kun næsten.

Another Earth er en film, der formår at fortælle sin historie på to niveauer. Det er slet og ret en gribende fortælling om to personer, der møder hinanden under omstændigheder, som kan virke uoverstigelige. Samtidig bruger filmen dette møde til at åbne for vores fornemmelse for os selv. Som en anden sokratisk dåseåbner, får den os til at se os selv udefra. Lidt som Rhoda og resten af Jorden får mulighed for i filmen. Uden at sige for meget er Another Earth ganske simpelt en af de film, som enhver med kærlighed til film bør se. Skuespillet, cinematografien, fortællingen og instruktionen er i top. Astronomisk!


Forrige anmeldelse
« Apollo 18 «
Næste anmeldelse
» Battleship »


Filmanmeldelser